I hvor høj grad er intelligens arveligt? Hvad kan man forbedre? Hvilke typer intelligens er der?
Tror du, at intelligens er genetisk, og at opdragelse ikke har nogen indflydelse (god eller dårlig)? Eller tror du, at IQ er et spørgsmål om uddannelse og opdragelse? Svaret er mere kompliceret, end man skulle tro.
Intelligens er grundlæggende set genetisk
End ikke forskere kan komme til enighed om, hvor meget gener og nedarvede personlighedstræk bidrager til et menneskes personlighed, men ingen betvivler, at intelligens til en vis grad er arvelig. Hvis forældre har en høj IQ, er det kort sagt meget sandsynligt, at deres børn også får en intelligens, der er over gennemsnittet. Selvom vi ikke kan påvirke generne, kan vi på den anden side udvikle det, som vi har arvet. Også vores intelligens.
Intelligens fra babystadiet
Intelligens ses hos mennesker lige fra fødslen (og muligvis også i morens mave). Næsten med det samme begynder den nyfødte at observere hans/hendes omgivelser og opbygge relationer i forhold til, hvad han/hun ser. Efterhånden som han/hun vokser op, lærer han/hun at håndtere forskellige genstande og se sammenhænge mellem årsager og deres konsekvenser (en stor klods passer f.eks. ikke i et lille hul).
Vi kan også meget hurtigt konstatere en stigende social intelligens. Den nyfødte begynder at smile til folk i nærheden efter 2 uger fra fødslen. Og det handler ikke kun om simple og grundlæggende ting. Et barn kan f.eks. præstere så komplicerede processer som at lære hans/hendes modersmål hurtigt, naturligt og uden nogen systematisk undervisning. Så vi får automatisk den grundlæggende viden og færdigheder. For at udvikle andre færdigheder har vi dog behov for tilstrækkelige eksterne stimuli.
Ingen fremskridt uden opdragelse
Det er her, at opdragelse, der er meget vigtig for intelligens, kommer ind i billedet. Forældre læser højt for børn, taler til dem og forbedrer deres verbale intelligens generelt. Gode forældre husker at rose deres børn, når de gør fremskridt, så de får den større selvtillid, som de har behov for. Vi kan sammenligne sådanne børn med de såkaldte "ulvebørn" (folk, som ikke var i kontakt med et fællesskab, da de voksede op). Når de senere etablerer kontakt med et fællesskab, er der kun en meget lille chance for, at de vil lære social adfærd eller endog blot, hvordan man taler.
IQ test fokuserer på nedarvede evner
Når en person vokser op, overtager en skole det overvejende ansvar for hans intelligens, og når han bliver voksen, må han selv påtage sig ansvaret.
Hver person har sin egen intelligens, og den er ikke fordelt ligeligt mellem alle personens færdigheder. På samme måde er der store forskelle i, hvordan forskellige elementer af intelligens påvirkes af det ydre miljø. Det ydre miljø har f.eks. en betydelig indflydelse på folks ordforråd og sprogbrug.
For at finde ud af intelligensniveauet kan man tage IQ-test. Deres geometriske og talmæssige opgaver fokuserer mest på nedarvede evner. Det vil sige, at det ikke helt er muligt at "træne sig" til dem.
Der er mere end én type intelligens
Med den nuværende opfattelse af IQ som en indikator, der udtrykkes af et enkelt tal (intelligenskvotienten), har vi ofte den forestilling, at en person enten er intelligent (IQ på 90 eller derover) eller ikke så intelligent (IQ på 80 eller derunder). Ifølge de nyeste teorier, der afspejler den virkelige verden bedre, kan man enten være intelligent eller ikke så intelligent på forskellige måder. Den amerikanske psykolog, Howard Gardner, professor ved Harvard University, udgav i 1983 Frames of Mind, hvori han inddelte intelligens i syv (senere otte) typer.
Hver eneste af os har alle typer intelligens, blot i forskellige forhold. Hvilken type, der dominerer, afhænger af den mest udviklede del af hjernen, miljøet og situationer, som personen gennemlever under de første ti år af hans/hendes liv. Børn, der opvokser i et musikalsk miljø, får sikkert et musikalsk talent, mens børn af forældre, der udmærker sig i sport, sandsynligvis også vil blive sportstalenter.
Ifølge Gardner bidrager IQ'en kun med 20 % til en persons succes. Evnen til at kommunikere og bedømme andre samt evnen til at erkende sine egne følelser og motiver er mere vigtige.
Lad os se på, hvilke typer intelligens, der findes ifølge Gardner.
1. Sproglig/verbal intelligens
Takket være denne type intelligens kan vi finde ud af at bruge ord – mundtligt og skriftligt. Folk, der udvikler en høj grad af denne intelligens, kan formulere sig godt mundtligt og skriftligt, og de har let ved at lære sprog. Den sproglige/verbale intelligens er for det meste høj hos forfattere, journalister, advokater, politikere og folk, der løser krydsogtværs – dvs. folk, der arbejder med ord.
2. Logisk/matematisk intelligens
Alle ved sikkert, hvad dette er for en type intelligens. Denne type intelligens angår evnen til at arbejde med tal, løse matematiske problemer, vurdere situationer og finde løsninger inden for alle områder af menneskelig aktivitet. Et højt intelligensniveau på dette område ses hos folk, der er specialiseret i videnskab og teknik.
3. Lydmæssig/musikalsk intelligens
Folk, der kan synge, danse, spille på et instrument, skrive musik eller dirigere et orkester, har et højt niveau af denne type intelligens. Vi alle kan sikkert hurtigt fortælle, hvor dygtige vi er på dette område.
4. Fysisk aktivitet/bevægelse (motorisk intelligens)
Vi alle kan sikkert også hurtigt fortælle, hvor dygtige vi er til dette. Folk med en veludviklet intelligens på dette område har gode evner inden for sport og dans. Det kunne også være en kirurg eller en specialist i finmekanik (f.eks. en urmager). Det vil kort sagt være personer, der er dygtige til aktiviteter, som kræver god koordinering, fleksibilitet, balanceevne og styrke.
5. Visuel/geometrisk intelligens
Hvor udviklet din intelligens er på dette område kan ses på, hvordan du opfatter og skelner farver, former, størrelser og afstande mellem objekter. Et højt niveau af denne type intelligens ses hos arkitekter, designere, sømænd, jægere, chauffører, piloter eller skakspillere. Det er interessant, at nylig forskning også har vist et højt niveau hos taxichauffører i London. De skal huske en stor mængde geometriske og visuelle data.
6. Intern intelligens
Takket være denne intelligenstype kan vi forstå os selv. Hvis vi er gode til at håndtere stress eller smertefulde følelser, har vi et højt niveau af denne intelligenstype. Den interne intelligens hjælper os med at lære, hvilke situationer og aktiviteter, der resulterer i hvilke følelser.
7. Social (interpersonel) intelligens
Den interne intelligens giver os kun en forståelse for, hvordan vi fungerer inden i, men den sociale intelligens giver os evnen til at fungere sammen med dem omkring os. Takket være denne intelligenstype kan vi indpasse os blandt andre mennesker, overbevise folk og give dem tillid til os. Folk med et højt niveau af denne intelligenstype findes inden for politik eller business, eller de kan være lærere, advokater eller have arbejde med forholdet til offentligheden.
8. Naturalistisk intelligens
Howard Gardener tilføjede denne intelligenstype blot 10 år efter den oprindelige teori. Folk med et højt niveau af denne intelligenstype passer på miljøet, de sorterer materialer til genbrug, køber ikke dyretestede produkter, etc. Folk med et højt niveau af denne intelligenstype er ofte biologer, zoologer eller botanikere.
Det ser ud til, at den ottende intelligenstype ikke er den sidste. Gardener arbejder i øjeblikket med en niende type. Nemlig den mentale (eksistentielle) type intelligens, der vedrører evnen til at stille centrale spørgsmål om livet.
Hvis vi vender tilbage til det spørgsmål, der blev stillet i denne artikels overskrift, må vi sige, at det ikke er let at besvare. Det kunne se ud til, at der kan være så mange typer intelligens, som der er typer af menneskelig viden. Og selvom menneskets færdigheder og evner har deres tydelige genetiske baggrund, kan familien og menneskets vilje og bestræbelser have en utrolig indflydelse.
Læs mere