IQ-tests historie startede for ca. 100 år siden. Før den tid blev ord som "IQ“ eller "IQ-test“ sjældent brugt. Ordet intelligens stammer fra latin, og oprindeligt refererede det ikke til en persons evne til at løse opgaver, men til hjernen og dens evne til at arbejde med intellektuelle spørgsmål.
Situationen ændrede sig betydeligt i det 19. århundrede, da psykologi opstod som videnskab. I 1890 brugte psykologen James McKeen Cattell for første gang ordet "test" i forbindelse med det menneskelige intellekt. Egentlige test blev dog først udviklet senere. Det skete ikke før 1905, da Binet og Simon udviklede deres Binet-Simon-test, der har så stor betydning for intelligensmålingens historie. I 1912 blev Binets og Simons arbejde videreudviklet af den tyske psykolog William Stern, som også indførte de såkaldte mentale og kronologiske aldre samt ordet "intelligenskvotient", defineret som: IQ = mental alder / kronologisk alder x 100.